fredag den 23. februar 2007

Freelancer for TV 2 Danmark

Yep, det at være IT specialist hos det danske kontingent i Irak er jo ikke nok for Hr. Pedersen. Vi har her i lejren besøg af Rasmus Tantholt og en fotograf fra TV2. Så her i eftermiddags mens jeg gik og flyttede kontor, kunne jeg høre at Rasmus kaldte efter kameramanden, så jeg gik lige ud for at se hvad der foregik. Rasmus spurgte om jeg ikke lige kunne hjælpe. Jeg spurgte så i sjov om jeg skulle filme ham. Det skulle jeg så. Jeg skulle filme ham direkte til Norsk TV2. Det var faktisk sjovt. Jeg var så bange for at jeg skulle ryste for meget med kameraet men det gik fint. Jeg syntes det tog en evighed, men det var skægt at stå glo ind i kameraet og se Rasmus i den anden ende da han blev interviewet af den norske studievært. Bagefter sagde han pænt tak og gav hånd. Det var jo ikke nok for Hr. Pedersen, så jeg fik lige kamera manden, der efterfølgende var dukket op, til at tage et par billeder med mit kamera hvor jeg står og proforma filmer Rasmus... Dem kan du naturligvis se i fotoalbummet.

Ellers har jeg brugt det meste at dagen i dag på at flytte kontoret ind ved siden af, det lykkedes mig alligevel at få tiltusket en dobbelt container, så nu er der plads til mere rod, og et par arbejdsborde. Der er ellers en masse snak i lejren angående vores returnering til Danmark. Alle kommer med gisninger og har hørt et eller andet. Det skal man lige tage med et gran salt, men det er da sjovt at høre på alligevel.

Her til aften gik jeg med Brian og Pia over til det engelske KFUM soldaterhjem, jeg fik lige en rigtig cheeseburger med fritter og 2 colaer. Var sgu blevet lidt træt af ris, kylling og ikke mindst at stå i kø...

Jeg ved ikke om jeg bør skrive det her, men jeg gør det alligevel. Forleden aften da vi kom gående fra cafeteriet lød basens "attack alarm" så er det bare med at finde shelter for så er der raket angreb... Vi kunne nu ikke høre noget nedslag. det skyldes vist at mange af raketterne er så gamle at de ikke længere er funktionsduelige. Jeg tror vi stod i shelteren i 25 min inden alarmen blev afblæst. Mens vi stod derinde kunne vi høre at andre soldater var ligeglade og bare gik rundt som normalt. Jeg mener ikke at man skal tage løseligt på sådan noget, en dag rammer de vel vores lejr. Bare det først bliver efter august...

Nå, Stig Tøfting kalder. Jeg skal ned og læse lidt i hans bog, hvis jeg ellers får ro til det. Jeg gik faktisk tidligt fra kontoret i går, allerede kl. 21.45 så lagde jeg mig i sengen for at læse lidt. Så kom Peter præst for at hente mig, han var lige sendt efter mig, da der var lidt edb bøvl. Det tog 1 time at fixe, men så gad jeg ikke læse videre da jeg endelig kom i seng igen.

Hold jer muntre i DK...

Kenneth

PS. Idag var det nok den varmeste dag til dato, omkring 25 grader...

0 kommentarer:

Send en kommentar

Abonner på Kommentarer til indlægget [Atom]

<< Start