Gud og grill

Hej

Så er jeg klar igen med endnu et indlæg her hvor der er 8 dage og 22 timer til jeg lander i Karup lufthavn.

Jeg vil lige starte med at skrive at de billeder fra raket angrebet er fjernet fra billed galleriet.

Her i lejren er der såmænd fred og ro. Ugen er gået med almindeligt dagligdags IT arbejde, og ikke mindst nedtælling til leave. Jeg er kommet godt over min oplevelse og har fået talt den igennem med mange kolleger, så det er godt nok. Lørdag er jo vores halve fridag om man kan kalde det en fridag. Jeg sov længe, faktisk helt til 10.15. Så stod jeg op og blev vasket og gik på kontoret. På den halve fridag skal vi først møde kl 11. Så summer man lidt rundt og lave ingenting, venter mest på at klokken bliver 12, så man kan få noget at spise. Efterfølgende er der så rengøringsdag. Gulvet skulle fejes og vaskes efter vores regnsvejsdage i sidste uge. Min kollega og jeg har også tjansen i vores printerrum, det skiftes vi så til, og i lørdags var det desværre min tur til at tage det.

Præsten kom så og spurgte om jeg igen vil være reserve kordegn, og det ville jeg da gerne. Så til gudstjenesten klokken 17, læste jeg igen indgangsbøn og uddelte oblaterne, med ordene "dette er jesus kristus legeme" Peter præst fortalte mig inden da hvor træls det bliver når man når den syttende oblat, og ved gud han har ret, og så kan man bare se 10 mere i køen. Efter udgangsbønnen som jeg også tog mig af, var der et grill arangement. Det var hyggeligt, vi var 31 personer der var tilmeldt.

Selvom det er lørdag der er vores "fridag" så er søndag altid pr. definition en stille dag, og igår var ikke nogen undtagelse, ikke så meget at lave, så jeg fik solbadet og hørte P3 sporten. Træning blev der desværre ikke noget af, da Brian havde anden opgave. Nu skal vi derover klokken 17 i aften. Jeg har desuden også haft det man i forsvaret kalder en "træningstilstandsprøve" Man skal løbe 3000M og derefter skal man tage 25 mavebøjninger, 25 rygøvelser og 15 armstrækkere. Det hele skal være på tid, da jeg nu er 36 har jeg 18 min til løbe de 3 kilometer i. De andre øvelser er der ikke tid på, men det bliver kontrolleret at man nu tager det man skal. Jeg tog nu prøven helt frivilligt, for jeg har næsten lige været igennem den, og man skal kun tage den 1 gang om året.

Vejret hernede er ok, i øjeblikket er det til at holde ud, der kommer lige en sky for solen en gang i mellem. Du kan se temperaturene ved at klikke på "dagens vejr"

Ellers er der ikke rigtig noget at berette om, andet end jeg glæder mig vildt meget til næste onsdag kl 13:45 når jeg står af flyveren i Karup...

/Kenneth

PS. Belært fra tidligere, hvor jeg bare skrev en generel tak for pakker, må jeg hellere gøre det ordentlig. tak til Inge og Chrstian for pakken, men ærlig talt: Billed Bladet?! *S*

Spændende oplevelser i Irak...

Hejsa derhjemme
Så er det tid til endnu et rejsebrev fra det krigshærgede Irak. Hvad har jeg så syslet med siden jeg sidst skrev på bloggen. Tjo, jeg fik mig jo da noget af en forskrækkelse allerede torsdag aften.
Lad mig nu komme med en SITREP her fra det, ifølge danske politikere rolige og sikre Irak. Vi bliver jo sommetider angrebet af oprørere med raketter, alt fra 107mm til 240mm. Lad os nu gå ud fra af Basra Airstation, som vi jo befinder os på er på størrelse med 200 fodboldbaner. Hvor stor er chancen så for at en raket rammer lige der hvor man er? Den må antages at være relativ lille, alligevel skete det jo for mig. Jeg sidder alene på LAN kontoret torsdag aften og hører radio, og mekker lidt på en bærbar PC. Alarmen lyder og jeg rejser mig og tager hjelm og fragvest på. Af en eller anden årsag vælger jeg at lægge mig på gulvet i den anden ende af lokalet, jeg plejer ellers bare at sætte mig ind und bordet. Det næste jeg hører er at der lyder et ordentligt knald over fra væggen af, forskrækket som jeg bliver, vender jeg mig og ser noget plastik der ligger på gulvet. Jeg fortrækker lynhurtigt fra kontoret og løber ud, hvorefter en Major råber og spørger hvad jeg laver, Jeg råber tilbage at jeg er på vej i beskyttelsesrummet. Han råber igen og siger jeg skal ligge mig ned, for der var nedslag i nærheden, så bliver jeg klar over at det må have været inde hos mig at raketten havde slået ned, jeg løber derefter ind til ham og smider mig på gulvet. Han siger igen at den er landet tæt på, og jeg fortæller ham at det er inde hos mig. Ganske rigtigt, raketten har ramt loftet på kontoret ved siden af mit
(briefingrummet), og er derefter gået igennem væggen og ned i gulvet kun 2 meter fra hvor jeg lå. Ammunitionsrydderne (EOD) mener at raketten befinder sig på den anden side af 4 meter, og mener i øvrigt at grunden til at skidtet ikke eksploderede, er at raketten skal opnå en vis rotation og fart, og det mener de ikke har været tilfældet. Lidt rystet går jeg i seng og sover faktisk ganske ok til næste morgen. Jeg har naturligvis snakket hændelsen igennem med både kolleger og feltpræsten, jeg er blevet tilbudt til rekreation i Kuwait et par dage, men har takket nej. Hvad skal jeg lave alene i to dage i Kuwait, så kan man da rigtigt gå rundt og spekulere. Jeg tror det er bedre at blive her og få snakket tingene igennem. Det er der faktisk gået meget tid med.

Igår havde vi et uvejr, det regnede og blæste. Når det blæser hernede, så er der sand i luften, så tænk på hvrodan det er når det samtidig regner... Ja, muddervand der kommer fra himlen. Dem der har været her før, siger at det er det sidste inden sommeren for alvor begynder. Vi havde også store lyn henover himlen og tordenskrald i det fjerne. Det larmer helt vildt meget i teltene når det blæser, der er sågar et telt der er blæst væk. Der ligger et billede i fotoalbummet af det. Idag er vejret kun forandret ved at det ikke regner eller tordner.

Jeg har lige fået udleveret min billet til om 14 dage, det er dejligt, nu begynder der at ske noget. Jeg har desværre bare lige 4 timers ventetid i Kastrup før jeg skal videre til Karup. Det er lidt trælst, især når jeg efterfølgende har fundet ud af at jeg bare kunne have fløjet direkte fra Frankfurt til Billund, i stedet for til Kastrup. Det er desværre for dyrt at lave om på nu...

Alt for denne gang, men det har også været lige spændende nok...

mange hilsner
Kenneth

Fødselsdag i IRAQ

Så skulle det ske igen, endnu en fødselsdag under fremmede himmelstrøg. Jeg blev 25 da jeg var udsendt første gang i Bosnien, og nu 36 i Iraq... Sikke noget. Først vil jeg lige sige tak for alle fødselsdagshilsenerne i gæstebogen.

Hvad sker der så hernede? Det er ikke meget jeg kan fortælle siden sidst. Leavehold 2 har jo forladt lejren og er hjemme i Danmark, fedt at vide at man er på næste hold. Jeg glæder mig til at komme hjem i 3 uger, det er bare noget skidt jeg skal afsted igen øv øv, men det er jeg jo nødt til.

Tirsdag aften fik vi ellers noget af et knald... Lige omkring 250 meter herfra landende en kinesisk raket, en 107mm stor jern raket. Det var så kraftigt at de nøgler vi havde hængende på væggen faldt på gulvet, først efter braget kom så alramen og derefter endnu et ordentligt skrald. Fra hvor jeg stod kunne jeg tydeligt se røgsøjlen fra raketten. Der er også et af vores telte der blev ramt af fragmenter, dog uden at der opholdt sig personer i teltet. Man bliver lige mindet om at det er ikke for sjov, og raketterne indeholder altså ikke små dannebrogsflag. Selv efter at basen blev erklæret clear, gik folk stadig rundt med fragmentationsvest og hjelm.. Der var også 4 englændere der blev lettere såret ved nedslaget.

Nå, nu til noget mere interessant. Jeg havde jo fødselsdag i går. Det fandt de andre jo ud af, så vi måtte på soldtaterhjemmet og have kaffe og lagkage, det var hyggeligt, der er lidt billeder i fotoalbummet. Jeg fik sågar også en gave af mine kollegaer, et mini tool man lige kan have i lommen indeholdende en tang og andre ting man kan bruge. Det er det foretrukne "grej" blandt udsendte soldater, min er så den mndste udgave. Jeg har nu ellers altid været modstander af de tools. Jeg har aldrig hlet fundet ud af hvorfor man skal betale op imod 40 dollars for en tang??
Selv om det nu var min fødselsdag skulle jeg jo over at træne og efter bad og aftensmad, sad jeg og ventede på min at min kone kom på messenger, så vi lige kunne få chattet lidt... Jeg ventede til kl 21 irakisk tid, og så gik jeg ned i teltet og lå og så lidt Champions League fodbold.

Der skulle ellers være ankommet pakker her d. 5 april, og der er jo en til mig kunne jeg se, nu har postmesteren så lige skrevet en mail til hele lejren at Lufthansa har ændret transporttider og nu kommer de først d. 12 april... Sikke noget skod, man kan sige meget om transporttiden, men hurtig, det er det ikke.

Der er da vist også varmerekord i dag. Temperaturen står på 36.4 i skyggen... det er faktisk halvvarmt, og Brian og jeg skal jo løbe her kl 1700. Det varer ikke længe, så bliver det for varmt at løbe om eftermiddagen, så må vi tidligt op og afsted...

Pas på jer selv derhjemme

/Kenneth

En uge i krigshelvede

Lad mig i en stille stund opdatere bloggen her til aften. Vi er jo i Iraq gået til sommertid, det skulle have været natten mellem lørdag og søndag, men det blev ændret i løbet af fredagen til natten mellem fredag og lørdag. Så vidt vi ved var det noget den irakiske premierminister lige bestemte... Jeg var ellers lige så glad for at vi kun var en time foran hernede, men nu er det altså 2 igen. Det postive er at nu er der lyst til kl 19 og hjelm og fragvest tiden er nu ændret fra 18-06 til 19-06.

Det har ellers været en stille uge, med højdepunkt tirsdag og onsdag. Vi havde jo besøg af Decco band fra Danmark. Det var et par gode koncerter de gav, selv vores skotske og litauiske soldater stod og rockede med, det var nu mest til sangene med engelsk tekst. Vi måtte jo få en øl og en sodavand til begge koncerter, desværre kunne man ikke spare op, også drikke begge to til en af koncerterne. Igen var jeg på skafferholdet, det er sgu utroligt at jeg altid skal være praktiske gris ved vores arrangementer... Nå vi fik hentet 3 paller øl og sodavand og det hele gik godt. Vores presseofficer (PIO) havde lavet en artikel om det, den kan du læse ved på HOKs hjemmeside. Desværre har Hærens operative kommando redigeret i både teksten og billederne. I teksten have PIO skrevet at vi måtte få en øl, og på billedet hvor jeg står sammen med Brian og præsten står vi også med en øl i hånden, hvorfor det er klippet ud ved jeg ikke, hvorfor må man i Danmark ikke vide at vi har fået tilladelse til at drikke en øl? Ja, jeg ved det ikke, men du kan selvfølgelig se det rigtige billede i mit fotogalleri.

Jeg er ellers også blevet frarøvet noget, jeg havde jo købt en forklæde til Josefine i sløringsmønster, det var gået op i syningen, så jeg havde afleveret det til reparation på KFUM, og kunne hente det et par dage senere, da jeg ville hente det var det væk.. øv også, men historien endte alligevel lykkelig idet "KUF mutter" syede et nyt (og pænere) Det ligger nu i mit skab.

I fredags var der indkalt til møde i vores nye loge "PRIK" (Pibe Rygere I Krig) Lene har jo sendt en fin pibe ned til mig og den blev indviet i fredags, det er ikke sådan ligetil at stoppe sådan en, og slet ikke holde ild i den. Hyggeligt? ja, meget, måske også fordi jeg kunne mærke det snorede helt ned i tæerne... Til vores næste møde, vil man prøve at få fat i en vandpibe og æbletobak tror jeg det var... Vi kommer også til holde et ekstraordinært møde, idet forsvarschefen kommer herned på besøg og han er jo inkarneret piberyger... det skal nok blive hyggeligt at få en pibe tobak med ham.

Jeg er også gået hen og blevet rimelig populær blandt vore skotske kolleger. De er jo soldater og ikke computerfolk, alligevel har 15 af dem købt en bærbar pc i Kuwait. Jeg har allerede bistået 3 af dem med support og de har fået et par bæretasker. man kan sige meget om vores skotter, bl.a kan de jo ikke engelsk, så man skal virkelig koncentrere sig når man snakker med dem, men de er ekstremt venlige, ydmyge og høflige... det kunne danskerne godt lære noget af. Jeg er kva min hjælp til dem, ved at fedte mig ind på en tur til Kuwait, det kunne være fedt med en lille tur dertil, ikke fordi jeg er ved at få lejrkuller men bare få at se noget andet. Lad os se om vi når det, jeg skal jo på leave om 3 uger og de skal hjem til Skotland midt i maj, men jeg kan da bare håbe på det.

Nu begynder leaveperioden sådan rigtigt, idet 2 mand fra vores sektion tager hjem i morgen, så det var faktisk sidste dag, vi alle var samlet. Så i den forbindelse var vi lige igen på echos til pizza og cola light. Det er ok med pizza. Brian og jeg løb 7 km her til aften, det er bare pisse trælst, jeg spiser kun salat og drikker kun cola light, alligevel har der ikke været udsving på vægten den sidste uge, jeg ved godt at vi både træner og løber hver dag, så det er jo derfor, men alligevel...

Til dem der har sendt pakker hermed, tusind tak for det, der var både ice tea og kaffe og snolder, det er bare fedt. Til dem der vil sende en pakke herned, så ikke mere kaffe tak, vi har pt. 4 poser, så det skal nok holde lidt, og min makker får forbud mod at drikke det når jeg tager på leave, så må han sgu drikke det tyske...

Jeg vil rende igen,og prøve om jeg ikke kan opdatere bloggen lidt oftere, men det er jo ikke det helt vilde jeg oplever her i lejren, et raketnedslag eller to en gang i mellem, men det kan jeg jo ikke skrive flere afsnit om...

kan i have det godt hjemme i Danmark...

ved venlig hilsen

Kenneth