Spændende oplevelser i Irak...

Hejsa derhjemme
Så er det tid til endnu et rejsebrev fra det krigshærgede Irak. Hvad har jeg så syslet med siden jeg sidst skrev på bloggen. Tjo, jeg fik mig jo da noget af en forskrækkelse allerede torsdag aften.
Lad mig nu komme med en SITREP her fra det, ifølge danske politikere rolige og sikre Irak. Vi bliver jo sommetider angrebet af oprørere med raketter, alt fra 107mm til 240mm. Lad os nu gå ud fra af Basra Airstation, som vi jo befinder os på er på størrelse med 200 fodboldbaner. Hvor stor er chancen så for at en raket rammer lige der hvor man er? Den må antages at være relativ lille, alligevel skete det jo for mig. Jeg sidder alene på LAN kontoret torsdag aften og hører radio, og mekker lidt på en bærbar PC. Alarmen lyder og jeg rejser mig og tager hjelm og fragvest på. Af en eller anden årsag vælger jeg at lægge mig på gulvet i den anden ende af lokalet, jeg plejer ellers bare at sætte mig ind und bordet. Det næste jeg hører er at der lyder et ordentligt knald over fra væggen af, forskrækket som jeg bliver, vender jeg mig og ser noget plastik der ligger på gulvet. Jeg fortrækker lynhurtigt fra kontoret og løber ud, hvorefter en Major råber og spørger hvad jeg laver, Jeg råber tilbage at jeg er på vej i beskyttelsesrummet. Han råber igen og siger jeg skal ligge mig ned, for der var nedslag i nærheden, så bliver jeg klar over at det må have været inde hos mig at raketten havde slået ned, jeg løber derefter ind til ham og smider mig på gulvet. Han siger igen at den er landet tæt på, og jeg fortæller ham at det er inde hos mig. Ganske rigtigt, raketten har ramt loftet på kontoret ved siden af mit
(briefingrummet), og er derefter gået igennem væggen og ned i gulvet kun 2 meter fra hvor jeg lå. Ammunitionsrydderne (EOD) mener at raketten befinder sig på den anden side af 4 meter, og mener i øvrigt at grunden til at skidtet ikke eksploderede, er at raketten skal opnå en vis rotation og fart, og det mener de ikke har været tilfældet. Lidt rystet går jeg i seng og sover faktisk ganske ok til næste morgen. Jeg har naturligvis snakket hændelsen igennem med både kolleger og feltpræsten, jeg er blevet tilbudt til rekreation i Kuwait et par dage, men har takket nej. Hvad skal jeg lave alene i to dage i Kuwait, så kan man da rigtigt gå rundt og spekulere. Jeg tror det er bedre at blive her og få snakket tingene igennem. Det er der faktisk gået meget tid med.

Igår havde vi et uvejr, det regnede og blæste. Når det blæser hernede, så er der sand i luften, så tænk på hvrodan det er når det samtidig regner... Ja, muddervand der kommer fra himlen. Dem der har været her før, siger at det er det sidste inden sommeren for alvor begynder. Vi havde også store lyn henover himlen og tordenskrald i det fjerne. Det larmer helt vildt meget i teltene når det blæser, der er sågar et telt der er blæst væk. Der ligger et billede i fotoalbummet af det. Idag er vejret kun forandret ved at det ikke regner eller tordner.

Jeg har lige fået udleveret min billet til om 14 dage, det er dejligt, nu begynder der at ske noget. Jeg har desværre bare lige 4 timers ventetid i Kastrup før jeg skal videre til Karup. Det er lidt trælst, især når jeg efterfølgende har fundet ud af at jeg bare kunne have fløjet direkte fra Frankfurt til Billund, i stedet for til Kastrup. Det er desværre for dyrt at lave om på nu...

Alt for denne gang, men det har også været lige spændende nok...

mange hilsner
Kenneth