tirsdag den 16. marts 2010

Vejr, vind og Skopje

Hej alle, så er jeg på banen igen med lidt nyt herfra... selvom der rent faktisk ikke sker særlig meget hernede. For mit arbejdes vedkommende er det nået til driftsfasen, jeg skal bare holde det vedlige. Inden for den sidste uge har jeg været 3 dage inde ved KFORs hovedkvarter i Pristina for alle lave noget edb. Jeg havde regnet med en formiddag, men det rakte altså ikke.

Jeg glæder mig til at komme hjem igen, i skrivende stund er der vist kun 38 dage, jeg er vistnok halvvejs i denne periode. Det bliver lækkert at se alle børnene igen. Josefine er dog sur over at hun ikke kan se disney sjov den fredag jeg kommer hjem. Jeg lander først i Karup omkring kl 19. Det er træls at forsvaret har valgt den billigste flyvetur. Det betyder at vi skal vente næsten 5 timer i Wien på at komme til København. Det er surt. Til gengæld koster dagen ikke nogen leavedag, den tæller først fra lørdag.

Jeg har iøvrigt fået brugt nogle penge hernede, jeg har købt mig et nyt og stort digital kamera, Canon EOS 550D, den kan godtnok tage nogle flotte billeder, ellers er det kun noget slik jeg har købt. Inde i Pristina har de en kæmpe varehus med tøj og sko. Bla. armani jakkesæt til 64 euro, ja jeg ved godt det er kopivarer men de er alligevel flotte.

Løbeturene er desværre gået lidt i vasken, jeg har fået noget skinnebensbetændelse, fordi jeg har gået for hårdt til den hernede, med løb på asfalt hver anden dag. Det kunne benene ikke lige holde til. Nu står den på kamfercreme 3 gange daglig og lidt cykling i motionscenteret. Med den mad de serverer i cafeteriet er man nødt til dyrke en eller anden form for motion.

På lørdag er vi en masse der tager til Skopje i Makedonien, det bliver rart for en gangs skyld at iklæde sig civilt tøj og gå lidt rundt i Skopje by. Det er præsten der arrangerer. Jeg er forresten igen begyndt at dele brød ud til gudstjenesterne som jeg gjorde det i Irak.. Måske man skulle søge et job som kirketjener når man kommer hjem.

Solen er så småt ved at få overtaget, i dag har vi haft næsten 14 grader, her er dog stadig lidt nattefrost, vi venter på at foråret kommer, så vi kan sidde ude i vores fællesområder.

Alt for Kosovo i denne omgang...

Kenneth

mandag den 1. marts 2010

På banen igen

Hej Alle

Ja så er man udsendt igen... Jeg har valgt at skrive videre på min blog fra tjenesten i Irak, men forventer sandelig ikke de samme hændelser som dengang. Her er vi jo i skrivende stund knap 3 uger i udsendelsen. Alt er stille og roligt, her er faktisk så stille at jeg rent faktisk ikke har så meget af tage mig til. Godt jeg fik de tykke edb bøger med.

Vi bor i en fransk lejr, med franske regler der er noget anderledes end hvad vi er vant til. Kan man indordne sig går det nok. Vi bor 2 mand i hver container (FAB) jeg er nu mest på værelset når det er sengetid, jeg tilbrunger det meste af tiden her på kontoret foran coputeren eller også er jeg rundt i en af lejrens mange messer, det kan være svært at overholde "two can policy" men jeg prøver så godt jeg kan ;-)

Maden i cafeteriet er god, der er mange ting at vælge imellem, mange forretter, 3 hovedretter og et væld af desserter. Dem holder jeg mig fra, for det meste tager jeg noget ananas eller melon. Rødvin er der hver aften så får vi lige et glas af det. De sanitære forhold er nogensteder mangelfulde, eller det er de ihvertfald efter dansk standard, mange steder er det stå toiletter, det er der heldigvis ikke der hvor jeg har adgang til toilet.

Min dagligdag går med IT support, og jeg har efterhånden fået bugt med de fleste fejl, så det må siges at være fint. Der er også tid til ture uden for lejren. Jeg har været et smut inde i Pristina, der ligger KFORs hovedkvarter, hvor der også er 4 danskere tilknyttet. Dem har jeg også under mine IT vinger. I søndags var jeg med "jesus rejser" Det er feltpræsten der havde arrangeret en tur til Kosovos flotteste, største og vistnok eneste drypstenshuler, bagefter kørte vi til den amerikanske base "camp bondsteel" der efter signende skulle være den største US base i Europa. Alene rundt langs perimeter hegnet er der 47 km...
Der er tur igen på søndag med Jesus rejser, denne gang går den til tyrkerborgen i Mitrovica, og derefter Titos vugge. Jeg regner med at tage med igen. Søndag er jo vores ugentlige fridag, hvor man ellers bare rengør sin indkvartering og hviler sig.

Vejret hernede begynder så småt at blive fint, enkelte nætter er der nattefrost. Vi har oplevet enkelte dage med op til 17 graders varme. En af vores tolke forventer at der går ca. 3 uger endnu med lidt regn og blæst, men så skulle foråret komme. Vi ligger omgivet af bjerge, så det skal nok blive flot til sommer.

Hav det godt derhjemme

/Kenneth